1 m² natur

12,00 DKK

I samarbejde med Den Danske Naturfond samler Lyngby Boldklub i 2020 ind til bevarelsen af den vilde, danske natur. Vil du støtte vores arbejde kan du tilkøbe 1m² skov til dit billetkøb for kun 12 kr., så er du sammen med Lyngby Boldklub med til at bevare økosystemer og tilvejebringe mere vild dansk natur i hele landet. Alle beløb går ubeskåret til fonden.

NB: Det vil af din indkøbskurv fremgå, at der pålægges fragt på 0 kr. Dette er kun teknisk, da der ikke fremsendes nogen produkter. Du modtager alene din kvittering som bevis på din støtte. Ønsker du at købe og få tilsendt et skovbevis henviser vi til www.ddnf.dk.

HVORFOR?

De danske skove rummer noget af landets rigeste dyreliv. Der er kun få fristeder tilbage til skovens oprindelige dyr, for vi har fældet den danske urskov, og der findes kun få områder med gammel, urørt skov.

Under 2% af de danske skove er sikre, urørte fristeder! Det er alt for lidt til at sikre gode levesteder for alle de mange sjældne dyr og planter, der lever i skovene. Vi kan ikke få det tabte tilbage, men du kan være med til at vende udviklingen.

Når du køber et skovbevis, er der tale om en symbolsk donation. Det betyder, at du kan få skattefradrag for din donation, men at ejerskabet og forvaltningen af de erhvervede områder helt og holdent er Den Danske Naturfonds.

For at dit bidrag rækker længere, bliver der ikke taget nogen form for administrationsgebyr. Det betyder, at dit bidrag går 100% og ubeskåret til opkøb og udlægning af urørt dansk skov.

På lager